mandag den 11. februar 2013

Lynfabrikken Kaffebar

Det er mandag morgen og jeg starter dagen med nybagte koldhævede müsliboller og en kop kaffe i selskab med Go'morgen Danmark.
I dag skal jeg arbejde hjemmefra, men til forskel fra normalt, har mit internet besluttet sig for at strejke! Hmpf..

Intet er dog så skidt at det ikke er godt for noget. Jeg besluttede mig derfor for at smide min computer i rygsækken og hoppe på cyklen ind til LYNfabrikken.


LYNfabrikken er en kaffebar, designbutik og arbejdsstation til kreative hoveder der ønsker at drikke en kop kaffe, arbejde med et projekt i studiegruppen, spise en brunch med veninderne eller ønsker at holde uformelle møder/arbejde ude i et inspirerende miljø.

Kaffebaren er placeret på 2. sal i den gamle fabrik beliggende i baggården Vestergade 49B, 8000 Aarhus
Umiddelbart kunne man fristes til at tro, at man er faret vild når man begiver sig om i den lille baggård og op af vindeltrappen i den gammel slidte opgang 
- Men skinnet bedrager, for når man træder ind igennem døren på øverste etage, mødes man af en skøn atmosfære og energi fra den afslappende lounge musik, summende studerende og arbejdende århusianere der har slået sig ned ved et af langbordene midt i lokalet eller ved de mere intime pladser langs de gamle vinduer.

På menukortet er venlig betjening og et bredt udvalg af kaffe, te, økologisk saft, brunch, tapas og søde sager. Og så er der naturligvis gratis Wi-fi!

Lynfabrikken er en skøn hengemt oase i det århusianske byliv og den er bestemt et besøg (og flere) værd.

De varmeste anbefalinger
- FrkCurting



5 kommentarer:

  1. Du har fuldstændig ret i, at atmosfæren på Lynfabrikken er noget helt specielt. Jeg har fået mange gode og boblende idéer ved at sidde og suge til mig af stemningen. Kreativiteten er virkelig i centrum - så gør det ikke så meget, at kaffen ikke er den allerbedste, jeg har fået :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig nok kan man finde bedre kaffe nogle steder i Aarhus (fx. på Sigfreds kaffebar) - men det opvejer den hyggelige og sprudlende atmosfære som du selv siger det :)

      Slet
  2. Tak for din dejlige post på din blog, den er vi glade for. God aften.
    /Jeppe Vedel LYNfabrikken

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme Jeppe - Et nytænkende og inspirerende sted som jeres fortjener lidt god opmærksomhed :)

      Slet
  3. Jeg er helt enig med dig. Lynfabrikken er ubetinget et dejligt sted-:)

    SvarSlet

Kommentarer, spørgsmål, samt ris/ros er meget velkomment :)