hjemmelavet koldskål med æg, citron & vanilje og dertil hjemmebagte kammerjunker.
Koldskål kan laves i et utal af variationer og de fleste har ofte et specielt forhold til den version de er vokset op med - Her er min version :)
Tip: Hvis man ønsker en lidt tykkere konsistens kan man skifte 2-4 dl af kærnemælken ud med tykmælk eller ymer.
koldskål (4 personer)
4 pasteuriserede æggeblommer
6 spsk. sukker
1 vaniljestang
1 l kærnemælk
Skallen fra en halv økologisk citron
Vaniljestangen flækkes, og kornene skrabes ud (bland evt. med en teskefuld sukker - da det gør det nemmere at røre ud). Vaniljen røres ud i æggeblommerne, resten af sukkeret tilsættes og massen piskes hvid.
Rør kærnemælken og skallen fra den halve citron i. Smag til og sæt derefter koldskålen i køleskabet med resterne fra vaniljestangen (husk at fjerne dem igen inden servering) og lad den trække en times tid.
Tip: Hvis du er træt af den traditionelle koldskål, så pift den op med en lille teskefuld lakridssirup fra Bülow og tilføj lidt citronsaft. Så får du en frisk og up to date udgave af den gode klassiker :)
Server koldskålen med hjemmebagte kammerjunker (opskrift følger - HER) og lidt friske bær - så er det svært at undgå, at komme i sommerstemning!
Som et lidt sundere alternativ til kammerjunkerene, kan man supplere koldskålen med hjemmelavet müsli og frisk frugt eller bær.
Bon Appétit
Bon Appétit
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentarer, spørgsmål, samt ris/ros er meget velkomment :)