torsdag den 17. maj 2012

KanelCupcakes med kaffe glasur

Eksamensperioden er for alvor gået igang, så jeg sidder p.t. med næsen i en bog og bag tasterne fra 09 til 23. Derfor er der ikke tid til de store overspringshandlinger og dermed heller ikke de store kokkereringer 
- dog blev der plads til en omgang kanelcupcakes med kaffe glasur.



Nu er sukker og ikke mindst kaffe to helt essentielle ting i mit overlevelseskit til eksamensperioden - Så disse cupcakes har været et perfekt og ikke mindst hyggeligt nødvendighed mellem bøgerne!
Kærnemælken er med til at give kagerne en god fugtig konsistens, således at de holder sig luftige og friske længe!


Kanelcupcakes (ca. til 12 store)

    400g mel
    300g sukker
    4 tsk kanel med top
    2 tsk natron
    ½ liter kærnemælk
    100 g smeltet smør
    1 tsk vaniljesukker

Kaffe/choko glasur

    150 g flormelis
    25 g smør
    3 spsk kakao 
    1 lille dl stærk varm kaffe (prøv dig frem, lidt ad gangen)


Bland alle ingredienserne til kagerne og fordel det jævnt i muffinformene (fyldes ca. 2/3 op). Bag dem ved 200 grader i ca. 18 min. (Bages i 30 min, ved én stor kage).

 

Til glasuren røres alle ingredienserne godt sammen - pas på med at hælde for meget kaffe i fra starten; prøv dig frem, så du opnår en god fast konsistens. 
Smør glasuren på kagerne når de er afkølet og drys med lidt lakridspulver, krymmel eller andet fin pynt og server.






Opbevar kagerne i en tætsluttende beholder.
Kan også fryses (men vent i så tilfælde med at komme glasur på til de er tøet op igen).

Bon Appétit


2 kommentarer:

  1. mums, vi plejer at lave den som en kanelkage, og det er bare verdens bedste kage :) Den kaffe glasur er bare det bedste, og der kan ikke være for lidt!!
    Kh Christine

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja den er også én af mine klare favoritter - Specielt på grund af kaffeglasuren ;)

      Slet

Kommentarer, spørgsmål, samt ris/ros er meget velkomment :)