onsdag den 12. marts 2014

Madbrød med ramsløg




I maj sidste år, kom jeg vist til at love jer en opskrift på et lækkert madbrød med ramsløg. Den smuttede lige i forbifarten.. Så nu da det er blevet sæson for de lækre ramsløg igen, skal i selvfølgelig ikke snydes for denne geniale og ikke mindst hurtige og nemme opskrift!

Læs indlægget fra sidste år HER.
Et lille tip er desuden at samle en god portion ramsløg (nu hvor de er i sæson) og fryse dem ned til senere brug.






Madbrød med ramsløg

  50 g gær
  4 dl lunkent vand
  1,5 tsk salt
  1 dl hytteost (alternativt creme fraiche eller A38)
  350 g hvedemel
  100 g rugmel
  2 spsk olie
  40 g grofthakkede ramsløgblade
  1,5 dl græskar- og solsikkekerner (alternativt grofthakkede mandler)

  Nigellefrø til pynt

  (Ramsløgene kan sagtens skiftes ud med andre krydderurter)

Rør gæren ud i det lunkne vand sammen med saltet. Bland herefter mel, kerner og olie i.
Ramsløgsbladene hakkes derefter groft og røres med i dejen sammen med hytteosten.

Dejen fordeles på en bradepande med bagepapir. Den er ret klistret, så det kan være en fordel at bruge en ske/dejskraber eller glatte det ud med våde fingre. Madbrødet skal ca være 1,5 cm højt.

Lad det hæve i ca. 30 min og drys gerne med Nigellafrø på toppen (alternativt havsalt, mozzarellaost eller noget helt tredje, alt efter smag og behag).

Bag derefter brødet midt i en forvarmet ovn ved 225 grader. Det skal have omkring 15 min.







Jeg har en plan om, at jeg snart skal prøve at eksperimentere med at tilføje friske cherrytomater. Mmmh! Opskriften er nemlig god som basis for en del variationer, alt efter hvad det skal bruges til og hvad man lige har liggende af krydderurter og lignende.
Madbrødet fungerer perfekt i madpakken, på tapasbordet osv.




Bon appétit


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentarer, spørgsmål, samt ris/ros er meget velkomment :)