torsdag den 7. juni 2012

Æggepandekager med spinat

I aftes blev det til denne nemme, men utrolig velsmagende og tilmed sunde ret 
.. Hele tre gode ting på én gang - Så er der faktisk ingen undskyldning for at lade være!



Pandekagerne kan bruges som et sundt og velsmagende alternativ til tortillas eller fladbrød. 
Jeg rullede dem med frisk spinat, laks, avocado og hytteost rørt med hvidløg og forårsløg


Æggepandekager med spinat (til 2 pers.)

    3 æg
    1½ dl mælk
    40 g frisk spinat
    2 spsk fuldkorns hvedemel
    salt og peber

Pisk æg sammen med mælk i en skål. Hak spinaten lidt groft, rør den sammen med æggemassen og tilsæt fuldkorns hvedemelet sammen med lidt salt og peber.

Kom lidt smør på en varm pande og lad det smelte. Derefter hældes halvdelen af æggemassen ud på panden (sørg for at røre godt rundt lige inden, således at spinat og mel ikke når at falde til bunds). Pandekagen vendes når den har fået en fin gylden farve.
Tip: Når pandekagerne vendes går de meget nemt i stykker. Brug derfor en stor tallerken eller en skærebræt til at vende dem over på, for så at lade dem glide ned på panden igen.
Sørg for at holde den første pandekage lun (fx. under stanniol), mens den sidste pandekage kommer på panden.


Forslag til fyld (til 2 pers.)

    150-200 g røget laks
    25 g frisk spinat
    125-150 g hytteost (vendt med lidt hvidløg & forårsløg)
    1 avocado (most med lidt citron)
    Et par skiver citron


Bon Appétit

5 kommentarer:

  1. Mmmh, de ser bare super gode ud de pandekager! Elsker pandekager med røget laks :-)

    SvarSlet
  2. ser super lækkert ud - det må jeg prøve!

    SvarSlet
  3. Svar
    1. Jeg har ikke prøvet at fryse dem, så det ved jeg desværre ikke.

      God jul :-)

      Slet

Kommentarer, spørgsmål, samt ris/ros er meget velkomment :)